Skal man have cykelhjelm på i vores børnehave?

Vores svar er ”NEJ

Der er flere grunde, hvorfor ledelsen og forældrebestyrelsen har besluttet, at børnene ikke skal bruge cykelhjelme i børnehaven. Bliver cykelhjelmene kastet og tabt i leg, vil de ikke længere have den stødabsorberende effekt, som de skal have. En cykelhjelm skal også være tilpasset det barn, der anvender hjelmen, ellers har den heller ikke den rette effekt.

Børn er impulsstyret, og de skelner ikke mellem, hvornår de cykler, og hvornår de lige får lyst til at lege andre steder. Ledelsen og personalet kan ikke garantere, at vi altid ser et barn ændre aktivitet, f.eks. at klatre i et træ. Remmen fra hjelmen kan komme til at hænge fast i en gren og i værste fald betyde, at barnet bliver kvalt.

Cykelhjelmene er gode til at beskytte mod ulykker i trafikken, hvor man færdes sammen med mor eller far. På legepladsen kan cykelhjelme være livsfarlige, da det kræver flere voksne at have konstant opsyn med legepladsen, og vi opfordrer derfor jer forældre til, at barnets cykelhjelm lægges i barnets kasse i garderoben.

 

 

 Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg 2015